Så er vi flyttet ind

Hej alle.

Den længe ventede opdatering😊
Vi flyttede ind ultimo uge 42 og har haft travlt med at pakke ud, indrettet os og alt hvad der hører til ifm en flytning… Sikke mange flyttekasser og skrammel man får samlet sig med årene.
Selv om vi er flyttet ind, bliver der stadig arbejdet på grunden, såsom indkørslen. Granitskærverne fik vi 2 dage før indflytning, men kantsten kom først på i sidste uge.


Vi har også haft travlt med egne projekter såsom træterrassen, som måler ca 90 kvm. Terrassen står lige og skarpt – vi er godt tilfredse!
Vi når desværre tagterrassen i år, men heldigvis bliver der heller ikke behov for den før til foråret.

På mange måder kan bygningsprocessen godt sammenlignes med en graviditet. Man venter sig, mærker ikke liv, får lige skubbet til maven og får lige bekræftet, at der faktisk er liv, selv om man ikke mærker til det dagligt. Man glæder sig til barnets ankomst, og ønsker derfor helst ikke at gå over tid! Indimellem får man plukveer og sure opstød, men det hører sig til (lidt hvile og alminox hjælper på det👌🏻). En overgang troede vi, vi skulle gå over tid men pludseligt skete der en masse, og fødslen blev sat igang. Vupti – så fik vi vores fine baby: vores længe ventede Skanlux Funkis hus, som var så fint, nyt og velduftende☺️som enhver anden ny baby, skal vi også lige lære vores hus at kende. Det er vi så småt efter 5 uger, og vi bliver gladere og gladere for det hver dag – ubetinget kærlighed❤️

Huset roder stadig, så I får ikke så mange billeder endnu… Der vil komme en opdatering mere med flere billeder i december.

koekken-alrum

15123189_10210200916315626_5042446040451543964_o

15171329_10210200916595633_7639830716515383023_n

Så er vi nået til badeværelse og køkken

Uge #31, #32 og #33 (d.d. #34)

Hej alle.

Siden sidst er der sket en masse! De forskellige håndværkere står næsten og ånder hinanden i nakken og arbejder på at få vores hus færdigt – så fedt at se! De sidste par dage har der været fuldt hus – vores ellers så rummelige grund virker pludseligt så lille.

Som I kan se, har vi fået lagt trægulv (i eg) i de værelser der skal være. De fleste rum har også fået klinker, fraset et enkelt badeværelse.

På et af billederne ses klargøring af vores indbyggede badekar, som bliver monteret imorgen. En flot detalje er også den lille shampooniche i alle 3 badeværelser.

14523211_10209711893370358_6144242998537046957_n

Vores Unoform køkken står næsten klart – valnød var et godt valg, synes vi stadig ;0)

14563476_10209711893890371_8897012547747013307_n

Så sent som idag blev trappen monteret, og den står rigtigt flot!! Vi er meget begejstrede. Gelænderet fra standardpakken bestod af træ, hvorimod vores valg er stålgelænder, som det ses på et af billederne. Endnu et tilfredsstillende valg – stålgelænderet giver et mere stilet look, synes vi.

14470631_10209711893410359_3780006688508953537_n

Vi har endnu ikke fået en dato for aflevering af hus, men vi regner fortsat med at flytte ind i løbet af uge 42 :0)

Nu med facadepuds

Hej alle.

Håber I nyder sommeren derude – det har vi, deraf stilstand med opdateringen.

Siden sidst har de fjernet stilladset, og der er kommet facadepuds på. Huset er nu hvidt og ser ret nøgent ud uden stillads :0) Det ser fantastisk ud. Tørringsperioden fortsætter og alt i alt, skrider tingene stille og roligt fremad.

Vi har været forbi grunden ugentlig, især fordi vi havde fået at vide, at skuret ville være påbegyndt forrige uge, men håndværkerne holder vist allerede ferie… Vi væbner os med tålmodighed og glæder os til at se og følge hvert et nyt tiltag, som fører os nærmere vores fremtidige hjem.

Imellemtiden har vi fået valgt trappen, som ikke er af standardtypen, da det ikke ville passe ind i stilen. Billeder skal nok komme, når den er monteret.

God sommer!

.13626543_10209072941316956_4339547653682558545_n13680109_10209072941396958_5751592635036716881_o13701071_10209072941356957_7907225253324800656_o

Terrændækket færdigstøbt

I løbet af de sidste 2 uger har vi fået terrændækket helt færdigstøbt. Meningen var at for- og bagvæg af huset skulle hejses i løbet af sidste uge, men da vi kom derned i fredags var materialerne kommet, men væggene var ikke hejst. Forklaringen var, at ikke alle dele af materialerne var kommet, så det blev udskudt til forhåbentligt denne uge…